fredag den 19. november 2010

ABC-leg C

Vi er nået til C og et oplagt valg for biblioteksudgaven kunne være cd, men den havde jeg oppe og vende i forgående blogindlæg, så i stedet tager jeg fat i begrebet Cirkulationstal, som optræder i biblioteksstatistikker og bruges internt på bibliotekerne til at trimme bestanden.

Sådan lyder den temmelig tørre definition: "Det årlige gennemsnitlige udlån pr. dokument i en given delsamling. Delsamlingen kan være en materialetype, en emnegruppe eller en genre. Indikatoren måles ved at dividere det samlede årlige udlån i en delsamling med antallet af dokumenter i samme delsamling. Indikatoren fortæller hvor godt biblioteket udnytter delsamlingen og om efterspørgselen svarer til den måde samlingen er sammensat på."

Umiddelbart skulle man tro, at jo højere cirkulationstal jo bedre. Men en måde at øge cirkulationstallet på kunne f.eks. være ved udelukkende at købe meget efterspurgt litteratur og bestsellere. Her vil tallet blive skyhøjt, men samlingen bliver samtidig meget begrænset, for ikke at sige ensporet.

De to bøger på billedet, ville f.eks. trække i hver sin retning. 

Den ene er en vældig populære krimi, skrevet af et par lokale og efterspurgte forfattere. Den anden er en rigtig 'udlånsdræber'; dels er det noveller (uha), dels er den gammel (skrevet i 1890'erne) og så er den oven i købet ikke helt nem at kapere.

De sådan cirka cirkelrunde æbler må vist symbolisere den klogskab og omtanke, hvormed tal og statistikker altid bør benyttes - også på bibliotekerne!


Se flere C-valg

9 kommentarer:

  1. Sikke et godt ord.. Cirkulationstal Ja biblioteker har bøger for enhver smag, også den smalle.. og det er jo en del af konceptet, som jeg har forstået det..
    Hav en god weekend, og pyt med komemtarer, du vender bare tilbage når du har tid og ro til det.. :-)

    SvarSlet
  2. Det var et spændende, nyt ord for mig :-) Du forklarer det så fint - ja der må jo være låneemner af begge typer, selv om jeg giver afkald på at slide på novellerne af Proust ...
    Rigtig god weekend til dig, Ditte!

    SvarSlet
  3. Alt kan jo telles, men tenkte liksom ikke at et bibliotek tenkte slik. Men de gjør visst det.

    Ha ei god helg :)

    SvarSlet
  4. Hvert fag har sine fagudtryk - spændende at høre fra biblioekar faget :-)

    SvarSlet
  5. Så lærte jeg også noget nyt i dag - dejligt :-)
    Cirkulationstal kan vist sammenlignes lidt med butiksomsætning - man kan sagtens have en høj omsætning ved at sælge billigt, men hvis ikke man tjener nogen penge ind, kan det ligesom være ligemeget...

    SvarSlet
  6. Jeg er datter af en byplanlægger som så kritisk på sit eget arbejde, så jeg lærte hurtigt at statestikker er uhyre bøjelige størrelser. Iøvrigt er jeg lidt vild med din sammenligning af Proust og Hammer ... hehe....Knus

    SvarSlet
  7. Godt man ikke skal vide alt det for at låne en bog, men fint at der er mange valgmuligheder....;-D

    SvarSlet
  8. Interessant info :-)

    Og Svinehunde er forresten rigtig god underholdning.

    SvarSlet
  9. Spennende lesing om hvordan man ser på sirkulasjonstall i biblioteket.
    Og godt er det at bibliotekene tar sin oppgave som kulturspreder alvorlig og ikke bare satser på bestselgere. Det ville ha vært en gedigen nedtur for litteraturmangfoldet.

    SvarSlet