søndag den 12. juni 2011

Bordets pinseglæder

Sommeren har holdt sit indtog i glas og på tallerkener her i pinsedagene...





Vand skal der til og netop nu er krydderurterne klar, så der kan sættes smag på.

Jeg elsker den lette forfriskende myntesmag som et par kviste af den gamle mynte giver. Det er den bedste mynte jeg er stødt på. Jeg kender ikke denne sort - den stod i haven da vi flyttede ind og jeg har ikke fundet andre mynter med samme smag.

Inden længe skal den også bruges i kogevandet til de nye kartofler - et trick jeg lærte i England tilbage i tresserne.


Saftig flanksteak fra grillen med lidt ris og en frisk og let melon-agurkesalat.

En halv melon og en skrællet agurk (uden kernerne) skæres i passende tern, blandes med fintsnittet hjertesalat el.lign. og masser af purløg. En almindelig vinaigrette dressing samt salt og et godt skvæt peber fuldender biledet.

Jordbærrene her er utrolig velsmagende. Det er ikke vore egne og jeg kender heller ikke denne sort, men de spises selvfølgelig med flødemælk og knasesukker.

Vi formaster os til at skære dem over og drysse med sukker før de trækker en times tid i køleskabet. Det er ikke altid comme il faut at servere halverede jordbær, men det smager! At der også dannes en forrygende lækker jordbærsaft i bunden af skålen, som jeg og husbonden nærmest slås om, er en ekstragevinst ;-)

4 kommentarer:

  1. Jeg bliver sulten allerede her fra morgenstunden.
    Velbekomme :-)

    SvarSlet
  2. Det ser vel nok lækkert ud! Og sikke en god idé at komme mynte i kogevandet til de nye kartofler.
    God 2. pinsedag til dig, Ditte!

    SvarSlet
  3. Jeg har slet ikke mynte i haven, det er nok en fejl :-) Jeg har heller aldrig tænkt på andet end citron- eller limeskiver i en kande vand :-)
    Jordbær er lækkere, men de skal være uden sukker :-) Jeg skal ud og plukke mine, og der er så mange, at der skal nogen i fryseren.

    SvarSlet
  4. Uhmmm, what a salad! Den må jeg prøve en dag :o)
    Måske man skulle have sådan en til en evt. Sank Hans middag...? *fløjte fløjte*

    SvarSlet