mandag den 20. juni 2011

Enestående Halsnæs

De foregående år har Hundested Havn hen over sommeren huset nogle fantastiske sandskulpturer. Nogle af verdens bedste sand-skulptører har lavet utrolige værker og mange har besøgt havnen for at nyde dem.

I år har gruppen bag, en flok ihærdige ildsjæle, besluttet at udvide aktiviteten betragteligt og har skabt kultur-festivalen Outstanding Halsnæs. Hvorfor nu på engelsk, spørger mange lettere irriterede, men ideen er at denne festival gerne skulle række ud over landets grænser - mange af de deltagende kunstnere er udenlandske.


Materialet i år er ikke sand, men træ og udover bygningen af adskillige træskulpturer på havnen i Hundested, bliver der opført skulpturer/landart flere stedet i Halsnæs kommune. 


dag var jeg hos fiskehandleren på havnen i Frederiksværk og studsede straks over denne gamle smukke båd med en noget usædvanlig 'mast', så den måtte lige studeres nærmere. 
Det var den italiensk-langelandske kunstner, Alfio Bonanno, der var i fuld gang med at færdiggøre sit bidrag til festivalen. I lørdags kunne man møde ham Gjethuset. Desværre var jeg forhindret, men jeg håber at mange greb chancen for at høre denne spændende og travle kunstner berette om sit liv og sine storslåede værker. Nu fik jeg mulighed for at veksle et par ord med ham, mens han ventede på en kran... Skulpturen skal være færdig i morgen, da han skal videre til Norge til endnu et af hans mange projekter.

5 kommentarer:

  1. Lidt anderledes men giver jo også et fingerpeg om hvordan træet til båden har se ud engang..;-D

    SvarSlet
  2. Spændende at se hvad der dukker op rundt omkring på Halnæs, som også er enestående af mange andre smukke grunde. :-)

    SvarSlet
  3. @Rejen: Skroget er resterne af fiskerbåden *Madam Dunk', der har hørt til i området siden 50'erne (med en afstikker til Esbjerg), men efter at den sank ved Frederiksværk og blev reddet op igen, har den bare stået på bedding. Nu genopstår den som kunst ;-)

    SvarSlet
  4. Gamle træskibe er ikke så nemme at holde vedlige, nej. Det er en spændende kunstner.

    SvarSlet
  5. Det lyder vel nok spændende, Ditte - dejligt at du lagde et link, så jeg nu ved, hvor jeg skal kigge! Og det glæder jeg mig til :-)

    SvarSlet