Goddag igen til symaskinen

At sy er en smule mere omstændeligt end bare at gribe et par pinde og et nøgle garn. Dels skal der flere redskaber i brug og dels skal der planlægges.

Den slags projekter har jeg ikke orket at tænke på siden jeg blev syg; har slet ikke kunnet overskue dem. Derfor blev jeg meget glad da jeg, for første gang i flere år, igen mærkede lysten til at sy.

Tidligere har jeg syet masser af tøj til mine børn og mig selv, så symaskinen, og alt det andet der skal bruges, skulle 'bare' graves frem fra gemmerne...

Et lille forsigtigt projekt, som et par posebukser til barnebarnet, mente jeg måtte være gode at starte med, så i dag gik jeg i gang.

Frem med stofkassen - og der var et fint blåt bomuldsstof med små hvide hjerter :-)

Hvor jeg hyggede mig!
Med mønstertegning, nåle, saks, strygejern (selv ærmebrættet blev luftet), opsprætter(!), tråd og stof - og så min dejlige symaskine.

Jeg kan godt se at jeg er kommet ud af øvelse; sømmene er ikke så lige som de burde være og jeg er rusten i finesserne.

Mon ikke det kommer igen, hvis jeg kan holde dampen oppe?

Jeg har i al min optimisme også været ude at købe stof til flere små bukser - og et par bluser...

Egentlig har jeg masser af stof liggende, så jeg behøver ikke gældsætte mig det første lange stykke tid, men med den nye lyst var der også behov for lidt nyt at 'lege' med.

Nu håber jeg at lysten og energien er kommet for at blive.