mandag den 22. august 2011

Dag 18 - In my bag

Jeg er et ordensmenneske og selvom jeg har mange ting i tasken, så er der faste pladser til alt. Derfor er jeg glad for tasker med mange lommer! Jeg tømte indholdet af min gode taske ud på bordet og det så sådan ud:



Fra højre ses min lille sorte Muji-toiletpung - min 'førstehjælpskasse' med alt det nødvendige: Piller, brillerens, læbepomade, lidt make-up (sært da jeg stort set aldrig går med den slags), V6-tyggegummi, hæfteplaster, 3-i-ener og papirlommetørklæder.

Så er der paraply, solbriller og solcreme (man ved aldrig med det danske sommervejr), usb-stik og den token der giver adgang til mine arbejdsfiler, Tic-Tac pastiller med appelsinsmag (til min irriterende krillerhoste), hårspænde, hårelastik, håndcreme, pung, nøgler og elektronisk 'brik' til jobbet. En blyant og to kuglepenne, telefon, en lille notesblok, nøgler til bil og hjem, en billet fra veterantogturen i går, hækletøj (bliver måske til et par 'basketstøvler' til Vilfred) og en A5-mappe med diverse jobrelaterede papirer og huskesedler.

Hårgrej, billet og den ene kuglepen måtte forlade området - de hører ikke til de faste beboere i tasken.


5 kommentarer:

  1. Wow, for en orden..
    Ville gerne ha' arvet lidt af den. Men måske handler det mere om bare at tage sig sammen ;o)

    SvarSlet
  2. Orden, og masser af lommer i tasken, kan jeg nu også bedst lide. Det er altid det der ligge i det store rum jeg ikke kan finde ved "bare" at stikke hånden ned :-)
    Med henhold til bøger, er de dog gemt i kasser på loftet, eller bag lukkede skabslåger. Det blev en nødvendighed, da Mads som ganske lille fik allergi, og det system er der ikke lavet om på.

    SvarSlet
  3. Sikke en velsignet orden du har i tasken! Min afrikanske kurvetaske mangler alle de lommer, det er så praktisk at have. Måske skulle jeg skifte stil :-)

    SvarSlet
  4. hihi, utroligt hvad man ikke kan undvære...Godt at vi "piger" kan gå med tasker,hvordan pokker skulle vi ellers have alle vores nødvendigheder med? ..En dejlig dag til dig..;)

    SvarSlet
  5. Dametasker er et kapitel helt for sig selv.
    Min(e) har været kilde til forundring fra Johns side siden vi mødte hinanden.
    Engang fandt jeg en forstenet appelsin. Ikke blød eller rådden. Nejnej. Forstenet.
    Så begyndte jeg at skifte tasker med meget jævne mellemrum, og det hjalp - nu bliver der ryddet ud og op i hvert fald en gang imellem - og alligevel kan jeg genfinde de mest underlige ting :-D

    SvarSlet