søndag den 13. november 2011

Bloggerfrokost i Hillerød

Lørdag havde Madame sat en flok bloggere stævne på Café København i Hillerød, der ligger smukt på Torvet ved Slotssøen.

Den udmærkede mad, gode øl og venlige betjening (jeg fik en sandwich med kalvetyndsteg, svampe og trøffelmayonnaise og en flaske blå Chimay) kombineret med et vidunderligt solskinsvejr, gjorde sit til at sætte humøret op.

Tak til Anette, Annemarie, Bente, Britt, Donald, Jens, Kari, Kisser, Madame og En mand af betydning for en rigtig hyggelig oplevelse.


Jeg håber vi kan gentage den når træerne i Slotsparken står forårsgrønne og barokhaven rigtig folder sig ud. Måske kan vi så drikke kaffen i Havehuset? 


Den hyggelige dag blev afsluttet med en tur rundt om Slotssøen. For et par år siden blev der anlagt en ny sti, så man kan gå hele vejen rundt om søen og det er en stor gevinst for byen.





Frederiksborg Slot smukt pyntet med efterårsløv og sol - og novemberidyl ved Slotssøen.















15 kommentarer:

  1. Tak for en herlig eftermiddag, Ditte, og mere til lykke med de 33 :-)

    SvarSlet
  2. I lige måde og tusind tak Kisser - vi havde en rigtig hyggelig aften (og kom alt for sent hjem :-)

    SvarSlet
  3. Tak for en godt selskab. Jeg har været lidt omkring nu, og det er sjovt at se, så mange forskellige vinkler, vi har fanget de fine omgivelser fra. Jeg fik lyst til at se mere.

    SvarSlet
  4. Selv tak, Susanne. Ja, men så skal vi da mødes her igen til foråret - der er også dejligt i barokhaven, som jeg ikke ved om I fik set.

    SvarSlet
  5. Jeg er begyndt at filosofere over, hvorfor den sti ikke altid har været der. Der må have været helt andre ting i hovedet på byplanlæggere før i tiden - men det er godt, at man har fået gjort det. Jeg har jo gået mange ture før i tiden, hvor man måtte op på Slotsgade når man gik fra Torvet til Slottet, så igen på den anden side måtte man igen gå en omvej ned til Helsingørgade -> Torvet.

    Kort sagt, det var bøvlet og ikke særligt fristende at gå en tur rundt om slottet :)

    Jeg synes at det er lidt fantastisk at det *igen* lykkedes Gitte at samle nogle mennesker, som bare taler så godt sammen.

    SvarSlet
  6. Mmmm trøffelmayo og Chimay....plus godt selskab, ikke så ringe endda!

    SvarSlet
  7. Kære Ditte, tak for i lørdags - ja, lad os lave et blogtræf på Café Havehuset i Slotsparken til foråret. Det er nogle smukke billeder, du har taget.

    SvarSlet
  8. Selv tak Madame, for dit engagement :-)
    Der er så hyggeligt i Havehuset, så det må vi endelig prøve.

    SvarSlet
  9. Det var en god kombination, ja! Du må se om du ikke kan komme med engang - det kunne være hyggeligt at træffe dig 'live' :-)

    SvarSlet
  10. Jeg tror ikke man har været så opmærksom på behovet tidligere. Mange gamle huse ved vandet er jo også puttet væk uden kik til vand - det kunne man ikke drømme om i dag. Men det er nok et spørgsmål om afskærmning mod klimaet...
    Og snakketøjet fejler ikke noget når vi er sammen, nej :-)

    SvarSlet
  11. Det er et dejligt lys, du har indfanget slottet i - og det lyder som et meget hyggeligt træf. Som sædvanlig :-)

    Jeg vil med til foråret ;-)

    SvarSlet
  12. Ja selvfølgelig skal du med, så må svenskerhuset holde fri :-)

    SvarSlet
  13. Ja Ditte det var en hyggelig eftermiddag, det vil være en god ide at gentage det til foråret.

    SvarSlet
  14. Tak for hyggeligt selskab i lørdags. Håber jeg har mere tid næste gang. Det er nogle flotte billeder fra turen. Det er smukt med efterårssolen.
    KH Anette

    SvarSlet
  15. En gentagelse vil ikke skade :0)
    Tak, det var rigtig hyggeligt.
    Jeg kan se at du og Gemalen havde en dejlig aften, trods pladsen.

    SvarSlet