Jaja, alting kommer til den der venter (det mindst). Arbejdspladsen har været ramt af sygdom og nu er det så blevet min tur til at ligge her med en 'ond' hals og feber. Ikke lige noget jeg havde regnet med, men så må man gøre en dyd af nødvendigheden og f.eks få læst og surfet på mr. Mac mellem de små 'skrabere' kroppen har brug for, for at få restitueret sig.
Jeg nyder i den grad at vi investerede i elevationssenge, for at ligge vandret ret længe holder jeg ikke til. Nu er der håb om at jeg kan blive under dynen - et stykke tid i al fald.
Og så står den ellers på varm hyldetoddy med havtornsaft. Ikke en dårlig blanding når jeg selv skal sige det. På lageret havde jeg en skøn hyldebærsaft kogt med stjerneanis. Tilføjet den rå saft fra en skefuld optøede havtornbær og en skefuld honning smager det vidunderligt og c-vitaminerne gør nok ingen skade.
Imens kører Mozarts requiem (anbefalet af Mette) i baggrunden og jeg leger lidt med Pinterest, som jeg med Lavendels anbefaling er gået i gang med. Noget af en tidsrøver, men ret hyggeligt når man ligger her og har småondt af sig selv :-)
Bogen jeg er i gang med er af den australske forfatter Kate Morton og hedder 'En fjern hvisken'. En herlig og underholdende roman om gamle kvinders gemte, men ikke helt glemte, hemmeligheder i let moderniseret engelsk, gotiske stil. Jeg har tidligere læst samme forfatters 'Den glemte have' og begge dele er fremragende sygesengslæsning, omend de ikke just er i letvægtsklassen rent fysisk.
Forsiderne rammer tonen i bøgerne fint, med den lidt nostalgiske fordybelse i fortiden. Debutromanen Huset ved Riverton har jeg endnu tilgode, men jeg tror de skal læses med mellemrum, ellers bliver det nok for meget af det gode.
Ønsker rigtig god bedring:-) Og takker for links til gode bøger :-)
SvarSletÅh din stakkel, god bedring og læselyst...;D
SvarSletRigtig god bedring, jeg døjer stadig med snot og hoste.....ja Pinterest er farligt at give sig i kast med...det er lissom at klippe klistre eller lege med glansbilleder..
SvarSletÅh, det var synd at du er blevet smittet - rigtig god bedring! Men det lyder rigtig dejligt med jeres elevationssenge, når du nu er nødt til at holde sengen. Og med god underholdning og masser af vitaminer kommer du forhåbentlig hurtigt på højkant igen.
SvarSletTak Annemarie - det er dejligt at få læst lidt :-)
SvarSletJeg kan se at du er meget flittig! Det er en fantastisk måde at bogmærke på når man er et visuelt menneske med (alt for) masser af sjove interesser ;o)
SvarSletTak Madame :-) Det skal nok bare ha' sin tid; men 'den lille bærbare' er en gave i sådan en situation.
SvarSletTræls at blive lagt ned på den måde, god bedring Ditte.
SvarSletJeg håber havtorn og hyldebærsaft hjælper dig til snart at komme ovenpå igen.
SvarSletJeg kender ikke Kate Morton, men vil glæde mig til at læse hendes bøger.
Øv. Der er vidst ikke andet at gøre, end at høre efter, hvad kroppen siger og hvile igennem. Her lyder det, som om der er en sæl på førstesalen. Men det er vidst bare ældste søn, der hoster igennem.
SvarSletGod bedring itl dig Ditte.
Det er godt at du kan ligge på skrå/eleveret, og jeg håber du nyder bøgerne. Det er et fremragende tema at få lys på "gamle kvinders gemte men ikke glemte hemmeligheder". Der er en sætning i en Freud-beskrivelse: Jeg sagde ikke andet end hvad barnepigen allerede vidste, tror jeg den lyder. Men det er måske en anden slags hemmeligheder i Kate Morton.
SvarSletTak, Inge. Årstiden er jo storleverandør af den slags nedlæggelser ;-)
SvarSletTak, det skal nok hjælpe :-) K.M. er ret hyggelig at putte sig med.
SvarSletTak Susanne - Stakkels ældste, det er så irriterende!
SvarSletDu er åbenbart blevet ramt at både det ene og det andet. Jeg håber alle vitaminerne samt lidt indendørs hygge har hjulpet dig. Rigtig god bedring :-)
SvarSletJeg håber din gode 'hjemmepleje' har gjort underværker på nuværende tidspunkt.
SvarSletJeg har Kate Mortons 'House at Riverton', men har aldrig fået taget mig sammen til at læse den.
Din beskrivelse af damens øvrige forfatterskab har fået mig til at huske mig selv på at tage den som den næste bog, der skal læses. Plus få fat i de andre, du nævner - specielt 'En fjern hvisken', som lyder fængslende.
Rigtig god bedring til dig.
Har du forresten fået fat i Sanne B?
Hyldetoddy, Mr. Mac, Mozarts requiem og gode bøger.... jeg synes altså det lyder ret hyggeligt. Forhåbentlig har det virket så godt, at du er blevet rask igen! :-D
SvarSlet