Nedlagt

Jaja, alting kommer til den der venter (det mindst). Arbejdspladsen har været ramt af sygdom og nu er det så blevet min tur til at ligge her med en 'ond' hals og feber. Ikke lige noget jeg havde regnet med, men så må man gøre en dyd af nødvendigheden og f.eks få læst og surfet på mr. Mac mellem de små 'skrabere' kroppen har brug for, for at få restitueret sig.

Jeg nyder i den grad at vi investerede i elevationssenge, for at ligge vandret ret længe holder jeg ikke til. Nu er der håb om at jeg kan blive under dynen - et stykke tid i al fald.

Og så står den ellers på varm hyldetoddy med havtornsaft. Ikke en dårlig blanding når jeg selv skal sige det. På lageret havde jeg en skøn hyldebærsaft kogt med stjerneanis. Tilføjet den rå saft fra en skefuld optøede havtornbær og en skefuld honning smager det vidunderligt og c-vitaminerne gør nok ingen skade.

Imens kører Mozarts requiem (anbefalet af Mette) i baggrunden og jeg leger lidt med Pinterest, som jeg med Lavendels anbefaling er gået i gang med. Noget af en tidsrøver, men ret hyggeligt når man ligger her og har småondt af sig selv :-)

Bogen jeg er i gang med er af den australske forfatter Kate Morton og hedder 'En fjern hvisken'. En herlig og underholdende roman om gamle kvinders gemte, men ikke helt glemte, hemmeligheder i let moderniseret engelsk, gotiske stil. Jeg har tidligere læst samme forfatters 'Den glemte have' og begge dele er fremragende sygesengslæsning, omend de ikke just er i letvægtsklassen rent fysisk.

Forsiderne rammer tonen i bøgerne fint, med den lidt nostalgiske fordybelse i fortiden. Debutromanen Huset ved Riverton har jeg endnu tilgode, men jeg tror de skal læses med mellemrum, ellers bliver det nok for meget af det gode.