tirsdag den 1. november 2011

En dag med Vilfred

I dag var der dejligt besøg af søn og sønnesøn. Vilfred var usædvanligt betuttet og lidt forgrædt i starten. Kort forinden havde han fået noget galt i halsen som åbenbart sad rigtig godt fast, så de måtte en tur rundt om skadestuen. Heldigvis fik han selv klaret det, men det var bestemt ikke en sjov oplevelse. 
Som i kan se er den nye Ugletrøje taget i brug; rigelig stor endnu, desværre også i halsen. Jeg tror nu ikke jeg får lov at lave det om, selvom jeg er lidt utilfreds.

Efter nogen betænkningstid og lidt mad og drikke tøede han langsomt op.

Bagefter var der tid til at lege med puttekassen, som jeg fandt på et loppemarked.

Men ellers handler det mest om at komme op at stå.Faktisk stod han op det meste af eftermiddagen og legede ved sofabordet.

Og så fik han lært at komme ned igen. Først på knæ, så en forsigtig hånd ud til siden og endelig glide ned på maven.

Han kravler stadig ikke men maver sig frem i kvikt tempo. Jeg tror ikke han kommer til det - men jeg kravlede heller ikke selv og jeg har vist klaret mig alligevel...






Og så elsker han at lave sjove lyde...

Og vælte sin farfars fine klodstårne...

9 kommentarer:

  1. ej, hvor er han dog dejlig! jeg tror nu du er enig med mig i at börnebörn er noget af det beste i hele livet.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Nåeh det var synd for Vilfred, godt at han fik det op igen..Dejlige billeder af en skøn knægt, det er nu herligt med børnebørn..;D

    SvarSlet
  3. Det må ha været en skrækkelig oplevelse for Vilfred.
    Det ser ellers ud til at ha været en dejlig dag - med tre dejlige mandfolk.

    SvarSlet
  4. Nååå hvor er han bare skøn. Dejlig alder når de elsker at vælte de tårne man bygger ;o)
    Godt at turen til skadestuen endte godt, men det er bestemt ikke arrt når det står på!

    :o) Karina

    SvarSlet
  5. Uha, sikke en forskrækkelse at han fik noget galt i halsen - godt det kom op af sig selv. Sådan en puttekasse er skøn og sikkert en god øvelse i at bedømme størrelse og former. Dejlige billeder :-)

    SvarSlet
  6. Det stakkels lille pus - ikke så underligt, at han ser lidt skræmt ud på det øverste billede.
    Heldigvis glemmer de hurtigt igen i den alder, og man ser da også tydeligt, hvor hyggeligt I havde det resten af tiden :-)

    SvarSlet
  7. Pia Christensen2. nov. 2011 kl. 19.30

    Dejlige billeder du viser :-) Det var en grim oplevelse for den lille mand, godt det kom op af sig selv. Farfar kan sikkert få fuldtidsjob med byggetårne :-)

    SvarSlet
  8. Årh, det lille skind dog.. :-S Godt, det gik godt trods alt!

    Og hvor er han blevet kæmpe stor siden sidst, jeg så ham. Det går jo så pokkers hurtigt ;o)
    ........ Og trøjen klæder ham ;o)

    SvarSlet
  9. Hvor er han altså bare sød - en rigtig cutie-pie (;o)

    SvarSlet