'Nederen' - og 'opperen'

Her har været stille, meget stille. Livet har været 'nederen' som det hedder på nudansk. For det første har novembermørket og min sindstilstand matchet hinanden alt for godt - det bliver der gjort noget ved, men det tager sin tid. For det andet har mit dejlige lille barnebarn været syg og det ret alvorligt.

Det tog flere døgn inden podningen gav resultat og de var sikre på diagnosen. Men i dag er bedringen for alvor slået igennem og den lille familie er taget ud af isolation og må tage hjem, med medicin og recepter i bagagen. Det var en infektion med gule stafylokokker, som resulterede i en sygdom der hedder SSSS (Staphylococcal scaled skin syndrome), hvor huden bliver ildrød, hæver voldsomt op og ligesom løsner sig, nogle steder blærer den også op til store sår. Det er selvfølgelig smertefuldt, så der er blevet fyldt på med smertelindring og antibiotika.

I dag så Vilfred bedre ud og var igen begyndt at 'snakke' og lege. Hans egne ansigtstræk er så småt ved at dukke frem af det underlige ballonagtige ansigt, næsten uden øjne, som han ellers har haft. Han har haft begge forældre hos sig stort set hele tiden, men det bliver godt for dem at komme hjem i vante omgivelser.

Men, slut med jammeren, for langtfra alt er skidt...

Vi er f.eks. en flok strikkevenner der har besluttet at forsøde ventetiden op til jul med adventsgaver. De andre havde byttet gaver en dag jeg desværre ikke kunne være med, så forleden fik jeg hyggeligt besøg af Merete, som medbragte fire fine adventsgaver fra Bente.

I morgen skal den første gave åbnes - det glæder jeg mig til, jeg er sikker på at der er spændende sager indeni. I morgen skal vi også tænde det første lys i adventsstagen, nyde de obligatoriske 'Mogens Brandt-boller' og drikke varm kakao til - og lige nu skal der fyres op i brændeovnen, mens vi lytter til blæsten og regnen derude i mørket.