fredag den 18. marts 2011

De evige jagtmarker...

Vores dejlige, gamle, gråskæggede hund er draget videre.

Vi fik ham som 5-årig og han nåede at blive næsten 14. En smuk blanding, mest labrador, og altid sød, glad og trofast. Han var også ret forsigtig, ærligt talt en lille smule pivet. Mit sidste billede af ham viste jeg forleden.

I nat fik han pludselig kramper i flere omgange, blev slap og konfus, og ved middagstid i dag måtte husbonden køre den tunge vej til dyrlægen, hvor Luffe, midt i endnu et anfald, hurtigt fik en sprøjte at sove ind på.

Vi var godt klar over at han ikke havde så lang tid tilbage, men det er altid lidt chokerende, når det sker så pludseligt. Vi trøster os med at vi har haft det godt sammen; han elskede sin have, ungerne og især min mand (den store dyreven) som han fulgte hvor han gik og stod. Såmænd nok også mig, der ellers ikke er specielt glad for dyr... Og han elskede hver og én der kom og besøgte os.

Tak for alle de gode år, Luffe    

Luffe - og hans elskede herre :-)

9 kommentarer:

  1. Skønt billede - rigtige hengivne hundeøjne. Savnet er der - og når man har levet sammen med et levende væsen i så mange år, så går der altså noget tid inden "pladsen" er fyldt ud af "noge andet"

    SvarSlet
  2. Åh, det er så forfærdeligt at sige farvel til en god hundeven.
    Knus til jer...

    SvarSlet
  3. Tillykke med æren i makrosjov :)

    SvarSlet
  4. Fantastisk billede af hengivne hundeøjne.. han suser nu afsted på de evige jagtmarker, og tænker på alle de gode år, han fik sammen med jer. Det er hårdt at måtte sige farvel til en trofast ven, man savner poterne over gulvet og kradsen på døren.
    Knus til jer og god jagt til Luffe.

    SvarSlet
  5. Det gør mig ondt for jer, men i har været heldige at have ham i mange år, men derfor kommer man jo netop til at savne dem meget når man er så vant til at have dem omkring sig...Knus og varme tanker til jer...

    SvarSlet
  6. Skønt billed af Luffe. Det er svært med tomheden når man har måtte sige farvel til et kært og trofast husdyr. Den første der hilste god morgen og den sidste der sagde god nat.

    SvarSlet
  7. Sikke en smukt billed af jeres Luffe. Det er altdi svært når man skal sige farvel til en rigtig ven.
    Der bliver tomt.

    SvarSlet
  8. Åh, det gør mig meget ondt for jer, Ditte! Det er frygteligt at miste et dyr, man har været glad for.
    Vi mistede vores kat Trold lige pludselig for nogle år siden, og det eneste, der kunne hjælpe mig, var at få en ny hurtigst muligt. Vi fik Sofus to dage efter fra et internat ...

    SvarSlet
  9. Også jer! Man hører da næsten ikke andet i blogland i øjeblikket end mistede, elskede kæledyr.
    Synd for jer. Men godt for hunden, at man har lov til at gå til dyrlægen og få det overstået, inden lidelserne bliver for voldsomme.
    Det ville jeg ønske kunne lade sig gøre også for mennesker.

    SvarSlet