lørdag den 12. marts 2011

Vinterbader

Sidste weekend, hvor solen skinnede (men ikke varmede meget) gik vi en god lang tur ved Arresø med hunden.


Ved grillpladsen i Sonnerup er der en fin nybygget bådebro.

For at broen ikke skal lide overlast på grund af is, bliver isen skåret op rundt om broen

- nydeligt forklaret på et pædagogisk opslag.







Sekundet før hunden tog springet!

Men vores gamle hund, der med sine snart 14 år ser ret dårligt, havde vist ikke forstået systemet, for da han nåede enden af broen fortsatte han ufortøvet ned på isen - som altså var ganske tynd. Knas, sagde det, og så lå han, temmelig chokeret, og plaskede mellem isflagerne.

Heldigvis fik husbonden snakket ham hen på siden af broen, hvor han kunne få fat i hans halsbånd og på den måde efterhånden få bakset ham op på broen igen.

Det tog nu ikke mange minutter før han havde rystet det værste vand af sig og var i fuld gang med at undersøge omgivelserne igen.

Så nemt var jeg nok ikke kommet over det ;-)





8 kommentarer:

  1. Brrrrrr... jeg havde nok frosset endnu.. Vinterbader bliver jeg aldrig :-) Da jeg havde hund og boede i Vendsyssel badede hun året rundt i Vesterhavet, og hun elskede det..

    SvarSlet
  2. Det var godt at i fik hunden op på broen igen.Vores hund elsker at bade, men man skal passe på hvis der er meget is på vandet, men det er heldigvis smeltet nu.

    SvarSlet
  3. Puha, det må have været en kold svømmetur, godt at din mand fik ham hevet op igen...Hvor ser han sød ud..ja hunden altså..;-D

    SvarSlet
  4. Ih, den stakkel...
    Godt, han ikke er så sart!
    Han så ikke ud til at have taget skade, da jeg så ham idag ;o)

    SvarSlet
  5. Uha sikke en forskrækkelse for jer - godt det ikke gik værre! Sonnerup er et sted, jeg ikke kender, og nu gav du mig en idé til søndagsturen :-)

    SvarSlet
  6. Stakkels hund - og stakkels jer, der nok blev lidt bange. Godt, at vuffen hurtigt blev ved godt mod igen... Jeg kender ikke Sonnerup, selv om jeg har haft sommerhus ved Arresø (åh, hvor jeg savner det!) - men det er i det hele taget sådan et dejligt område. Rigtig go' søndag! ;-)

    SvarSlet
  7. Godt klaret af den gode gamle hund - det kunne da godt have været en farlig situation det der!

    SvarSlet
  8. @Inge: Nej, jeg melder mig heller ikke på den galej!

    @Brittsol: Han er nu ikke den store vandhund, heller ikke i sommertiden ;-)

    @Rejen: De er nu søde begge to ;-)

    @Linnea: Nej, han kom sig hurtigt!

    @Madame & Mia: Sonnerup Skov er skam dejlig, omend ikke så stor. Man kan sætte bilen ved rideskolen på Brederødvej, hvis man er kørende.

    @Trine Louise: Jeg var også først ret forskrækket, men som sagt tog han det forbavsende pænt. Jeg tror ikke hukommelsen er så lang :-)

    SvarSlet